Profil

Jeg hedder Katja og er 43 år gammel. Jeg har siden min barndom været plaget af angst i mere eller mindre grad. Jeg har i lang tid holdt dette for mig selv men efter flere overvejelser valgte jeg at stå frem med min angst! Både for at stå ved mig selv for den jeg var, men også for at åbne op for hvad angst er, MEN det vigtigste i min proces var også : “Katja, brug det konstruktivt”!

Jeg forstår godt, hvis du ikke tør at snakke om den til andre, da jeg også selv har været bange for hvad andre tænkte om mig. Jeg forstå om nogen hvordan det er at have angst, hvad der sker i kroppen, følelsen at være forkert og hvad man kan gøre for at acceptere følelsen af angst. Angst er en grundfølelse som er helt naturlig, men når man ofte er bekymret, grubler rigtig meget, ked af det, usikker eller ikke tænker realistiske tanker, så er det der, hvor man kalder det en angstlidelse.  Tilstanden af angst er et symptom på en årsag – og jeg hjælper dig med at finde årsagen via samtale og  hypnoterapi, så du kan leve dit liv i mere harmoni og glæde. 

Uddannelse

Oprindelig er jeg kontoruddannet med speciale i offentlig administration, men jeg har altid haft en stor interesse i at forstå og hjælpe mennesker. Derfor besluttede jeg i 2006 at tage uddannelsen som certificeret hypnotisør og  hypnoterapeut. Jeg har oplevet store og positive forandringer i min klinik og kan kun anbefale denne behandlingsform. I  2015 tog jeg en mentor uddannelse, som yderligere gav mig værktøjer til at forstå og hjælpe mennesker. Derudover holder jeg foredrag om angst, hvilket er med til at oplyse de pårørende om hvad angst er for en størrelse, men også så de “angst-ramte” kan spejle sig og få værktøjer til at forstå angsten. Det er vigtig at vide, at man ikke er alene med sin angst, for det i sig selv kan også forværre angsten!

Jeg arbejder professionelt og målrettet og du har altid en garanti for, at jeg har hjertet med! Som  person er jeg meget empatisk, lyttende og min devise er “Er der noget som ikke fungerer, så skal det repareres”. Ha´viljen til behandlingen, accepter din tilstand og jeg motiverer dig til forandringen.